Ruts Kirke ligger hævet og tydelig i landskabet, hvor det nordlige og vestlige Bornholm forenes. Grundstenen i 132 meters højde over havet og Ruts Kirke er den højest1 beliggende kirke i Danmark. Kirken er omkranset af et meget gammelt fint stendige. Det er en romansk kirke, og de ældste dele af kirken går tilbage til 1100-tallet. I middelalderen var kirken viet til Sankt Michael, men i slutningen af 1400-tallet benævnes den Røs, som antageligt betegner en lokalitet. Dette blev senere til Ruth og senest Rut. Således Ruts Kirke og på bornholmsk Rutsker, -sker betyder kirke.
Teksten herunder er en lettere omskrivning af museumsinspektør, cand.mag. i kunsthistorie fra Nationalmuseet, Thomas Fjelstrup Nielsen bidrag om Ruts Kirke som findes på lex.dk.
Kirkebygningen
Kirkens apsis, kor og skib er bygget i romansk tid (ca. 1050-1275 i Danmark). Den er opført i blandede materialer, først og fremmest kløvede kampesten. I 1877 tilføjede man på skibets nordside en tværarm i teglsten, og i 1886 udvidede man kirken mod vest og opførte tårnet begge i granitkvadre.
I dag står kirken hvidkalket med undtagelse af vesttårnet og den nyere, vestlige del af skibets nordmur, som står i blank mur. Apsissen har blytag og tårnet skifer, mens resten af kirken har røde tegltage.
Den romanske apsis har en halvrund grundplan, og dens ydermur er inddelt med syv svagt fremspringende murpiller, såkaldte lisener. I det midterste fag er der et rundt vindue, hvorunder der er en lille, rundbuet prydniche med en søjle i. I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord, og af dem er den nordlige forsvundet, mens den sydlige er bevaret som en niche, ligesom skibets eneste romanske vindue i samme mur. Korets og skibets mure er uden dekorationer. Dog har skibets østlige gavl trappeformede kamtakker tilføjet i gotisk tid.
I 1877 opførte man en tværarm på kirkens nordside. Det er en nøgtern [murstens?]bygning med indgang og forrum i nord, og i det indre er den med hele sin bredde og højde sat i forbindelse med skibet.
I 1886 blev kirkens middelalderlige tårn revet ned, da man under en restaurering fandt ud af, at dets murværk var meget skrøbeligt med råddent tagværk. Derefter blev skibet forlænget, og et nyt tårn blev opført godt tre meter længere mod vest ved arkitekt Mathias Bidstrup (1852-1929). Det moderne tårn har samme mål som det gamle, der havde den eneste romanske tårnportal, som kendes fra Bornholm. Tårnrummet blev dog ikke brugt som forhal.
I det indre er kirken hvidkalket, dog med den nederste del af taget malet i okkergul [taget/loftet okkergul, tjek op]. Rummet bærer præg af det knækkede bjælkeloft til hanebånd med de fremhævede spær, som blev opsat mellem 1877 og 1886. Apsissen har halvkuppelhvælv, og koret har krydshvælv. Både korbuen og apsisbuen er rundbuede. Mod skibet flankeres korbuen af rundbuede, halvcirkulære nicher til sidealtre
Kalkmalerier i Ruts Kirke
Korets kalkmalerier er fra renæssancen, og de er dateret til 1559 ved en malet indskrift. Motivet, symbolerne på de fire evangelistsymboler, er ikke usædvanlige for samtiden. Deres skriftbånd samt indramning i medaljoner ses ikke så tit i kalkmalerier, men derimod på gravsten, hvor de meget ofte udgør stenenes hjørnedekorationer. Kalkmalerierne blev fundet i 1907, men først restaureret i 1930. I 1992 konstaterede man saltudslag og skader på kalkmalerierne. Kalkmalerierne blev derfor restaureret igen i 2003/2004.
Inventar og gravminder i Ruts Kirke
Af middelalderligt inventar er bevaret den romanske døbefont af granit. Kummen er cylindrisk, og foden er en omvendt trapezkapitæl. [Er der en forbindelse her til trapezkapitælerne i Sct. Nicolai i Rønne?]
I tårnrummet hænger den tidligere altertavle fra renæssancen omkring år 1625. Det har to felter med arkader, søjler til siden herfor og svungne, frugtprydede vinger. I felterne ses to billeder i olie på træ, som forestiller Jesu dåb og nadveren.
I kirkens nordlige tværarm er der fra 1877 et orgelpulpitur, dvs. et ophøjet galleri til orglet. Pulpituret er muret og har øverst par af tvillingenicher med små søjler imellem, og det afsluttes af en brystning med værn af trægitre.
Kirkens åbne bænke med rektangulære gavle og dens enkle, farverige prædikestol er angiveligt fra første halvdel af 1900-tallet.
Som alterprydelse har Ruts Kirke et keramik-kors af Lisbeth Munch-Petersen fra 1975, og alterbordet har en vævet forside af Kirsten Østergaard fra samme år.
Gravminder
I diget nord for klokketårnet er en gravsten fra 1632, og syd for klokketårnet er tre gravsten fra midten af 1800-tallet.
Kirkegården
Kirkegården er vistnok [?sandsynligvis?] udvidet på de fleste sider, dog næppe mod nord. Den hegnes nu af et gammelt kampestensdige [alder på diget, fra midten af 1800-tallet eller tidligere?] I forbindelse med gennemførelse af vejanlæg med cykelsti til Kirkebyen blev et sekundært dige anlagt [i 19??] Hovedindgangen med kørelåge nordøst, kirkegårdsindgangen mod sydøst er restaureret i 2025.
Anlægget havde før i tiden en regulær mur og har givetvis haft en forsvarsmæssig funktion. [Mon der er en illustration af dette?]
På kirkegården står kirkens gamle klokketårn, som man regner med stammer fra 1500-tallet, og dermed er det ældste bevarede af øens særprægede klokketårne. Det har stået ubenyttet siden 1886, da klokkerne blev overført til det ny vesttårn. [I det nye tårn er Klokken blevet automatiseret i 2012?… og er det en nyere, mindre klokke man bruger til den automatiske daglige ringning, mens den gamle middelalderklokke (f.eks. i Ruts Kirke fra 1580) skånes og kun bruges manuelt? eller hvordan er det?]
Klokketårnet er på tre etager, hvoraf den nederste er hvælvet. Den nederste del er muret af rå og kløvede kampesten, mens den øverste er af sort bindingsværk med rødmalede tavl med et rødt. Der er adgang til klokkestokværket ad en udvendig trappe fra volden mod nord. [Vejrfløj/vejrhane?]
- Øster Nykirke i Vejle Kommune ligger også højt. Ifølge Klimadatastyrelsen står Ruts Kirke et par meter højere. ↩︎