Politisk kommentar, 19.11.2017
KOMMUNALDIREKTØR KOM I TV: SÅ ERKENDTE BORGMESTEREN AT DET GIK DEN GALE VEJ
Det er intet alternativ. Men Winni Grosbøll virker svækket. Den markante udsivning fra de socialdemokratiske bevægelser som ses overalt i Europa, er måske nu kommet til Bornholm? Eller også kan borgmesteren takke kommunaldirektør Peter Loft og deres fælles håndtering af pressens adgang til de kommunale institutioner under valgkampen for tilbagegangen? (Eller måske årsagen skal findes i placeringen af et kunstfærdigt havenisselandskab i en rundkørsel aka "Create Your Own 1st World Problems for Dummies"?).
Hvis ikke andet har valgkampen i hvert fald lært os, at det skal være en beslutning i kommunalbestyrelsen, og i god tid, hvis der skal opstilles retningslinjer for kommunalt ansattes brug af arbejdstid til at formidle fakta fra og om den kommunale service. Det kan man sagtens argumentere for, selvom argumentet står svagt over for modargumentet; at medierne, lige netop i en kommunal valgkamp, må have udvidet adgang til de kommunale institutioner.
Og så lige en oplysning til jer 15-20 procent som forskningen viser, ikke har besluttet sig her et par dage før valget. Ingen grund til frustration. Ja, halvdelen af jer beslutter jer faktisk først, efter I er gået ind i valglokalet. Tænk lige over det. Altså 7-10 procent af det demokratiske udfald. Det falder nogle for brystet som tilfældigt og lemfældigt. Men det kan faktisk lige så godt betyde det modsatte. At de 7-10 procent er dem, der lige netop tænker mest over hvor krydset skal sættes, og derfor er de også de mest grundige og oprigtige stemmer.
Godt valg! På tirsdag har du magten.
Politisk kommentar, 16.11.2017
NU STRAMMER DET TIL. MED NYE BORGERLIGE I KOMMUNALBESTYRELSEN.
”Min holdning til muslimsk indvandring i Danmark vil ikke ændre sig, om der så var en erhvervsfrekvens på 100 procent. Jeg vil stadig mene, at muslimsk indvandring i Danmark vil være noget bras.”
Ordene er René Danielssons, og kom i kølvandet på nyheden om, at Bornholm får flere flygtninge i job end andre steder. Integration, uanset religion, spiller således ingen rolle for René Danielsson fra Dansk Folkeparti. Det er et stykke fra partiets officielle politik som (endnu?) bygger på trosfrihed. Så mon ikke partihopperen (René hoppede fra de Konservative i 2015), kan finde på at tage endnu et hop; til Nye Borgerlige. Det er slet ikke usandsynligt. Især hvis valgresultatet lægger op til en uklar rollefordeling hos Dansk Folkeparti.
Politisk kommentar, 1.11.2017
HER ER (et par af) KAMPENE I KAMPEN
Borgmesterkæden bliver hængende. Det er ikke mange jeg har mødt, som tror på andet. Der tegner sig derimod en spændende kamp om stemmefordelingen i det rød-grønne valgforbund, og såmænd også på den anden side, hos de mest højre-ivrige kræfter hos DF og Bornholmerlisten. En række ’kampe i kampen’, der i sidste ende kan vise sig udslagsgivende for om Winni Grosbøll (aka #valgplakatudennavn), i den kommende kommunalbestyrelsesperiode, vil søge et bredere samarbejde, og til hvilken side.
Et samarbejde, der ikke er nødvendigt for at sikre flertallet – som hun i langt de fleste sager vil kunne have med det resterende af Venstre, eller måske alene med et socialdemokratisk absolut flertal? – men et samarbejde for at give retning og for at legitimere magten.
Mon det rød-grønne valgforbund kan blive enige, også på de politisk svære områder? Enhedslistens Morten Riis er blevet mildere med tiden, mens Alternativets Anne Thomas måske vil vise sig for alternativ. Vælgerbasen er i høj grad den samme. Heroverfor bliver det interessant at følge om højresiden får så mange stemmer, at Winni Grosbøll kun kan retfærdiggøre en ’enevældig’ borgmestermagt ved at følge partiformand Mette Frederiksens opfordring til politisk parløb med DF. Det vil Winni Grosbøll kunne føle sig tvunget til, særligt hvis Venstre stopper deres kommunalpolitiske harakiri og står af i konstitueringen. Og sker det, ja så er DFs Linda Kofoed Persson, set fra borgmesterstolen, nok lidt lettere at finde pragmatiske løsninger med, end en idealistisk kæmper som Morten Riis.
Politisk kommentar, 25.10.2017
DERFOR ER DET LEGITIMT AT BORNHOLMSKE KOMMUNALPOLITIKERE GØR SIG UDENRIGSPOLITISKE OVERVEJELSER
Var det et velovervejet udenrigspolitisk statement da Winni Grosbøll sidste år besluttede ikke at deltage i kransenedsættelsen ved den russiske gravplads i Allinge? Det får vi næppe nogen sinde svar på. Udenrigsministeriet havde som sådan anbefalet, at borgmesteren holdt fast i traditionen, mens Forsvarsministeriet havde frabedt dansk deltagelse med uniformer. Derfor deltog kommandanten heller ikke.
Grunden til jeg griber fat i lige netop denne historie, er den positive konstatering af, at Bornholm ikke blev glemt nævnt i sidste afsnit af DRs store historiske epos. Afsnittet har ellers fået på puklen for meget, men Lars Mikkelsen får klemt ind: ”Mens freden sænker sig over det meste af landet, så er der ikke noget at fejre på Bornholm, for her holder russerne nemlig øen besat i næsten et år.” Jeg kunne godt have tænkt mig, at DR havde valgt at underbygge med billeder eller tilstedeværelse på øen. Så måske var det alligevel lidt glemt, at det var over halvanden hundrede fly som leverede bomberegnen over Nexø og Rønne d. 7/8 maj 1945. At 4000 ejendomme blev smadret. At 10 blev dræbt og endnu flere sårede. En historiker må gerne rette mig: Men det er da den voldsomste enkelstående krigsaktion mod Danmark i det 20 århundrede. Det kunne man måske forvente DR ville have dækket visuelt.
Nok om DR. Det er freden, det handler om. Og russerne. Nej, det er ikke bornholmske kommunalpolitikere som fastsætter dansk sikkerhedspolitik, men af både historiske og geografiske grunde kan bornholmske politikere alligevel siges at have hel legitim og selvstændig stemme, når det gælder det danske forhold til Rusland.
Fra at være en god ven i Projekt Baltisk Uddannelsesø, er Kaliningrad nu stedet hvorfra Putins Iskander missiler udgør en militær hovedpine. Det næste forsvarsforlig vil kredse om imødegå truslen. Her vil tilstedeværelse og militære teknologier på Bornholm/Østersøen være en central del. Og en måde at bruge hvad de fleste politiske partier på Christiansborg vil kalde ’fornuftige’ penge i Nato-regi.
Bornholmske politikere kan hurtigt komme til at høres; skal Bornholm i sig selv have et forsvar (missilskjold)? Eller skal Bornholm gøre sig så militært uinteressant som overhovedet muligt? Set fra København eller Stockholm, er der ingen grund til et sejlende missilforsvar, hvis et missilskjold fungerer lige så godt, billigere eller bedre opstillet på Bornholm. Det øger dog Bornholms militærstrategiske værdi, hvorfor det måske ikke helt på samme måde er i Bornholms interesse.
Stor aktivitet på kasernen kan også øge en negativ russisk interesse. Omvendt, hvis en øget aktivitet ikke er direkte deployerbar, kan en sådan måske hjælpe til, at de militære interesser i og omkring Østersøen igen kan blive balanceret og ’afspændt’. Øget aktivitet på kasernen er godt for kommunekassen. Men i forhold til den militærstrategiske værdi, er det ikke lige meget hvilke aktiviteter, der bliver tale om.
Mens nogle gør sig overvejelser som ovenstående, er der måske andre, som ligefrem har tanker omkring et mere selvstændigt bornholmsk forhold til russerne. Noget kunne godt tyde på det. Vi så i hvert fald en meget ked af det formand for Rønne Havn, Thomas Thors, da det stod klart, at Rønne ikke kunne blive vært og servicehavn for North Stream 2-gasledningen. Og med ham, vist hele kommunalbestyrelsen – ja, det handlede selvfølgelig om pengene, aktiviteten og den kommunale kasse, men nok også om mere. Om en positiv relation kunne vi kalde det. I øjeblikket, hvor Regeringens og Folketingets fokus går på at finde ud af hvordan man helt undgår en North Stream 2-linjeføring tæt på Bornholm, begrundet i sikkerhedspolitik, står det i hvert fald klart, at vores bornholmske kommunalpolitikere, efter bedste evne, har al mulig grund til også at gøre sig udenrigspolitiske overvejelser. For Bornholms sikkerheds skyld.
//Foto er taget af Svend Parksø (fra Grete Sonnes samling. BØA.)
Politisk kommentar, 17.10.2017
SMÅ PARTIER: BESTEM SELV OVERSKRIFTEN
Meningsmålinger. TV2-Bornholm har lidt den uskik at offentliggøre meningsmålinger uden at nævne den statistiske usikkerhed, som knytter sig til målingerne. Forholdsvis små analyser, der ofte er baseret på telefoninterview, favoriserer store partier. Nok tager de fleste analyseinstitutioner en række forbehold for at imødekomme dette, men da tallene er små, er det vanskeligt at gøre med nogen form for præcision. Jysk Analyse, som TV2-Bornholm anvender, har været OK gode til at ramme de overordnede bevægelser. Men de har historisk set aldrig ’ramt rigtigt’ omkring de små og mindre partier. Med et respondentantal på omkring de 1000 betyder den statistiske usikkerhed – som TV2-Bornholm altså ikke oplyser – et udsving på 2-4 procentpoint. Det er ret meget.
(Har man ud af 1000 respondenter målt 4,5% til et givent parti, og vil sige noget med 99% sikkerhed, er det i hvert fald matematisk rigtigt at antage, at partiet vil få mellem 2,8 og 6,2 procent af stemmerne. Usikkerheden her er altså knap 2 procentpoint i begge retninger. Helt præcist +/- 1,7)
Hertil kommer den metodiske usikkerhed. Metodisk usikkerhed knytter sig til måden hvorpå data indsamles. Fx vil folk med hemmeligt nummer aldrig deltage i en undersøgelse baseret på telefoninterviews. Er det i øvrigt bestemte typer, der ikke ønsker/har tid til at svare? Svarer respondenterne korrekt, og hvordan får man dem til det? En konkurrence om en Ipad, måske? Har det indflydelse?
I bornholmsk sammenhæng, og tager vi valgforbund med i betragtningen, viser regnestykket i parentesen ovenfor, at meningsmålingen fortæller at det pågældende parti nok får 0, 1 eller 2 mandater. Altså viser samme måling både fiasko og succes, og kan vilkårligt bruges som nyhedsoverskift. 10 af de 13 partier/lister som er opstillet på Bornholm til kommunalvalget måles pt. til at få under 10 procent af stemmerne, og er ud fra dette skel ’små’. Succes eller fiasko. Bestem selv!
Måske det er sådanne overvejelser som har fået DR til helt at droppe meningsmålingerne. Det gør de på baggrund af deres erfaringerne fra sidste kommunalvalg. De tog også meget fejl. DR har endda udtrykt en form for anger over at de har lavet historier på baggrund af målingerne. De historier kan nemlig i sig selv have påvirket resultatet.
DRs afvisning af meningsmålinger er måske at skylde barnet ud med badevandet. Problemet knytter sig nok især til, at ikke alle journalister lige godt har fanget eller formidlet, hvad det med usikkerheden betyder. Og at meningsmålinger – såsom de små TV2-Bornholm får lavet – bør behandles med opmærksomhed på både den statistiske og metodiske usikkerhed. Det kunne måske have den gode effekt, at de mest definitive overskrifter, hvor fx minimale forskelle og vælgerbevægelser blæses markant op (til kæmpe succes eller total fiasko), blev dæmpet en smule. Det er jo bare meningsmålinger.
(Efter indlægget her, har TV2-Bornholm fundet tilbage til en mere forsigtig tilgang når meningsmålinger præsenteres. Det er godt. I øvrigt 'ramte' stationens sidste meningsmåling før valget 4 mandater 'skævt', men dog således at netop de overordnede vælgervandringer kunne spores i målingen.)
Politisk kommentar, 10.10.2017
EN LOKALAFTALE OG ADMINISTRATIONENS DRØMMEVERDEN
Her, godt fire år efter konflikten på skoleområdet, er der fortsat rigtig lang vej til at nå folkeskolereformens intentioner. I en del kommuner går det dog fremad. Ikke mindst fordi man fra kommunal side har valgt at betragte den lokale afdeling af Danmarks Lærerforening som samarbejds- og aftalepartner. Det har ført til en lang række overenskomstlignende lokalaftaler rundt om i landet.
På Bornholm er der ikke en lokalaftale, men dog et noget svagere ’forståelsespapir’. Den radikale Bente Johansen har til torsdagens kommunalbestyrelsesmøde fremsendt et medlemsforslag, der går på, at der også på Bornholm åbnes for at lave en decideret lokalaftale med lærerforeningen her på Bornholm. Et af flere argumenter der taler for en lokalaftale, er, at kommuner med lokalaftaler har lettere ved at rekruttere dygtige lærere. Et andet argument går på, at ved at lærerne konkret får indflydelse på, hvor mange møder, fællesaktiviteter, skole/hjem-samarbejder osv. der skal afholdes, dermed også får ejerskab til den tid der er tilbage til at forberede undervisningen. Også selvom det ikke er mange minutter, det drejer sig om. At indgå en sådan lokalaftale handler selvfølgelig om at reparere på den mistillid, som lov 409 skabte. (Den lov der, efter de sammenbrudte overenskomstforhandlinger, lovgjorde arbejdstidsreglerne for undervisningsområdet i kommunerne.)
Alt det her kan man masser af holdning til. Ja, det er stadig et ømtåleligt politisk spørgsmål, der kan sætte sindene i kog. Er lærere ikke bare forkælede? Skal børn ikke have de bedste lærere og forberedt undervisning? Faste pensionsindbetalinger, god løn og lang ferie; hvad klager de over? Det er vel skolelederen, der bestemmer! Velforberedte lærere er det vigtigste element i god undervisning! – og sådan, lidt karikeret, kan der råbes frem og tilbage.
Tilbage til dagsordenen. Til Bente Johansens medlemsforslag har administrationen tilføjet at: ”Det ikke fra administrationens side anbefales, at der indgås aftaler ml. BLF og BRK”. Denne anbefaling kommer administrationen med på baggrund af en bemærkning om, at det i så fald vil ”svække lederens mulighed for at løse skolens kerneopgaver.”
Det er da noget af en politisk tilkendegivelse administrationen kommer med. Er det okay? Og er det okay, at en offentlig administrationen går og drømmer om en verden helt uden overenskomster? For hvis argumentet om at en aftale ’svækker lederens mulighed’ holder på skoleområdet, holder det vel på hvilket som helst område.
Politisk kommentar, 4.10.2017
WINNIS MÅL
Godt så. Et ’bornholmerdøgn’ og nogle ’bornholmermål’ som skal give retning til fremtidens arbejde med den grønne omstilling. Konkret indhold til Bright Green Island-strategien. Sådan lyder det i invitationen til bornholmske meningsdannere og erhvervsfolk forud for arrangementet, der afholdes om et par dage i Kyllingemoderen.
Borgmesteren forsøger således at udviske kanterne på et af de temaer i valgkampen, som kunne vise tydelige forskelle mellem partierne. Det er jo klogt. For forskning viser, at noget der (også) kan flytter stemmer i kommunalpolitik, er placeringer og valg af større tekniske anlæg, læs: vindmøller - og måske solcelleparker? Og nu er der så en proces i gang, hvor borgmesteren vil høre hvilke ”tanker bornholmerne gør sig”, og indbyder til at ”vi sammen sætter nye mål”.
Som flere har påpeget, senest tænketanken Concito, har vi på Bornholm, trods flotte ambitioner, problemer med især forurening fra færge, fly, landbrug og den daglige varetransport på øen. Altså grundlæggende problemer med at komme i mål med strategien. Det ved borgmester Winni Grosbøll ganske godt, og har i øvrigt vidst i flere år. Så i lyset af kommunalvalget kunne sagtens lyde en opfordring til at vende den på hovedet: At vælgerne står sammen og beder om borgmesterens svar på fremtidens Bright Green Island-strategi. Helt uden omsvøb. Hvad er Winnis mål? Og hvordan vil hun, helt konkret, nå dem?
Politisk kommentar, 27.9.2017
HURRA, HER GÅR DET GODT – ELLER?
Jo, det går godt på Bornholm. I hvert fald bedre end længe. Vi savner dog politiske idéer og visioner, der for alvor kan ’booste’ øen væk fra den grundlæggende udfordring. Arbejdsmarkedet skrumper på øen. Aldringen har samme fart som den altid har haft. Selv i den periode som vi synes har været økonomisk god for Bornholm, altså sådan cirka fra 2010 og frem til nu, er arbejdsstyrken faldet med 1000 personer (og nettobeskæftigede faldet med 750). En udvikling som – alt andet lige – også har bidraget til at ledigheden er faldet, hvilket naturligvis er det første man får øje på.
Olde-ø’en i Østersøen er altså tættere på nu end i 2010. Husk det (før demensen indtræffer).
Peter Loft, meget kan man sige om hans historie … Her på øen tager vi gerne de kompetente, lidt før pensionen er klar. Udfasningsstillinger. Jeg har hørt mere konspiratoriske udlægninger, men tror personligt ikke, at der er hold i dem. Helt rigtigt, udtalte Peter Loft i ugen der gik, at uddannelser kan og bør bruges til at skabe sammenhængskraft i Danmark. Ligesom udflytning af statslige arbejdspladser, bør der være stærke (videregående-)uddannelsesmiljøer i hele landet.
Og i går, tirsdag, foreslog den franske præsident, Emmanuel Macron, i sin store tale om Europa, at alle under 25 år skal bruge et halvt år i et andet land som praktikant eller studerende. For at blive klogere, og for at skabe sammenhængskraft i Europa. Mens meget andet i hans tale nok kommer i stærk politisk modvind (fx forslagene til en centralt styret EURO-zone med fælles budget, ideen om fælles selskabsskatter og tanken om en overodnet EU-asyl-myndighed), vil de fleste politikere nikke til, at en større udveksling blandt unge vil være gavnlig.
Mon Bornholm kan gå forrest? Mon tilflytterkonsulent Rune Holm skal have en europæisk dimension? Mon de produktionsvirksomheder, som klager over at de ressourcestærke unge fraflytter øen, og at der dermed opstår arbejdskraftmangel, kunne have noget at tilbyde den europæiske ungdom? Skal vi turde håbe på, at ’bright’ får lidt mere opmærksomhed? Så, KV2017-kandidater uanset parti eller liste, gå ind i valgkampen med en kæmpeambition om at gøre Bornholm til ’europæisk uddannelses-ø’? Hurra for et ’boost’!
Politisk kommentar, 20.9.2017
ER DU TIL UGE 7?
Uge 7 eller ugen efter fastelavnssøndag? Efter tre forsøgs-år med vinterferie i uge 7 skal det endeligt besluttes hvor vinterferien skal ligge. Det er en iøjefaldende problemstilling i bornholmsk politik.
Kort skitseret står turismen, idrætten og kommunens administration på den ene side. Skolerne, og med dem, bornholmske kulturtraditioner, på den anden side.
Kan du se konsekvenserne? Fx de økonomiske: En smule vinteraktivitet i turismeøkonomien over for lidt billigere vinterferie for privatøkonomien. Eller de praktiske; afholdes en vinterferieturnering i Dansk Bordtennis Union, kan det være svært, for ikke at sige umuligt, at deltage som bordtennisspillende bornholmer. (NB: Det er et tænkt eksempel. Gad vide egentlig, hvor mange idrætsforbund, der faktisk laver turneringer i uge 7?)
Det, som kommunalbestyrelsen beslutter i morgen, kan vi godt forvente kommer til gælde for vinterferien, ikke bare i 2019, men en lang årrække frem.
Politisk kommentar, 12.9.2017
IKKE KUN MUSEAL MOMSSPEKULATION
I dag nikker Økonomi- og Planudvalget til at der etableres en fond, der skal stå for museumsbyggeriet foran Bornholms Kunstmuseum. Det gør de først og fremmest fordi det dermed bliver billigere at opføre byggeriet. En sådan fond kan nemlig slippe for momsen, hvilket museerne ikke kan. Fonden skal derefter udleje og være vicevært for til de statsanerkendte museer på Bornholm, dvs. Bornholms Museum og Bornholms Kunstmuseum. En økonomisk set smart lille manøvre, der da også er anvendt andre steder i landet.
Politisk set er det smart at gennemføre manøvren nu. For som planerne vil skride frem og blive mere konkrete, må vi forvente, at debatten om byggeriet tager til i styrke; og her vil det, set fra kommunalbestyrelsens side, være belejligt, at museumsfonden står først i skudlinjen.
Det gælder for alle de elementer der mangler før byggeriet bliver en realitet; landskabsanalysen, de endelige tegninger, en godkendelse fra Kystdirektoratet, dispensation(er) for fredning og tinglysning i området, detaljerne i projektet, herunder om der skal tages tværkulturelle hensyn så det nye museum fx også kan fungere som koncertsal, og naturligvis til den endelige finansiering; 17 mio. har kommunalbestyrelsen har afsat i håb om at projektet til i alt 120-150 mio. gennemføres. Største donation er på 45 mio. fra Villum Fonden. Og med en række mindre donationer er finansieringen godt på vej, dog ikke helt i mål.
Før første spadestik kan tages, skal der også laves en ny lokalplan og selve byggetilladelsen skal udformes. Og mon ikke at medlemmerne af kommunalbestyrelsen, trods museumsfond-finten, både i forhold til lokalplan og byggetilladelse, vil blive nødt til at forholde sig præcist til de usikkerheder og kritikpunkter som har været så markant udtryk siden Villum Fondens donation blev offentligt kendt. Det skylder man, også selvom et museumsbyggeri af arkitekt James Carpenter vil være en kulturel saltvandsindsprøjtning til øen, næsten uanset hvor mere eller mindre vellykket det måtte ende med at blive.
Politisk kommentar, 5.9.2017
VENSTRES BUDGETFORLIG
Weekendens budgetforhandlingerne understregede, at Venstre reelt ingen indflydelse har i kommunalbestyrelsen. Der er ikke meget der tyder på at kommunalvalget til november vil ændre det faktum. Søren Schou sikrede en ekstra medarbejder i kommunens byggesags-afdeling, tiltrængt og fornuftigt. Men næppe nok til at Venstre kan hente mange vælgere.
Hvorfor gik Venstre så med i budgetforliget? Sidste år valgte partiet at stå udenfor, blandt andet på grund af omfanget af energirenoveringer i de kommunale bygninger som Venstre fandt for uambitiøst. Der var altså grund til at tro, at Venstre i år ville have 'lagt i kakkelovnen' og benyttet budgetforhandlingerne til at markere et synligt alternativ, og Søren Schou som bannerfører og udfordrer til borgmesterposten.
Det gjorde Venstre ikke, fordi selv i Venstres landsekretariat er man stensikker på at borgmesterkæden på Bornholm er uden for rækkevidde. Efter kommunalvalget i 2013 stod Venstre på landsplan med et historisk godt resultat; Venstre fik borgmestre i 48 af landets 98 kommuner, og samtidig efterlod man Socialdemokratiet med blot 33. I sekretariat går analysen på at samle kræfterne om at fastholde så mange borgmestre som muligt, særligt i de kommuner hvor der er en reel chance, Slagelse, Nyborg, Skive for eksempel. De er højt prioriteret for Venstre. Det er Søren Schou ikke. Derfor gik Søren Schou og Venstre med i budgetforliget.
Undgå at blive snydt: Køb og sælg brugt med fornuft!
Du har gode muligheder for, helt gratis, at sælge ud af dine brugte ting på nettet eller gøre et kup ved at købe andres brugte ting i stedet for at købe nyt. Langt de fleste dårlige oplevelser kan undgås ved at køber og sælger møder hinanden. Varen skal være i orden, så undersøg om der er slid eller skader. Prut gerne lidt om prisen, for med mindre sælgeren har skrevet andet, er prisen oftest til forhandling. Du snyder ofte dig selv, hvis du ikke prøver at få varen lidt billigere. Også her er der en klar tendens til at den rigtige pris først aftales når køber og sælger mødes. Mange har ting stående der kunne give lidt ekstra penge. Så det er værd, at prøve at sælge før man smider ud.
Om NBA, lighed og meget rige holdejere
Rikke Laulund skriver her (4.2.2017) at sublim sport kræver rammer som dem, den skandinaviske velfærdsmodel bygger på. Hun fremhæver NBA som rigtig nok har en 50/50 ordning mellem spillere og organisation. I forhold til mange andre sportsforbund, er det relativt fair. Men Rikke Laulund forbigår, at årsagen til denne fordeling måske skal findes i et benhårdt krav om profitmaksimering fra holdejerne. ”Jo mere lige, jo rigere bliver vi” påstås det. Det er nok nærmere ”jo mere lige holdene er, des mere spænding i kampene, jo mere omsætning”. Faktisk er de 14 holdejere stinkende rige med formuer på over 1 mia. dollars hver. Tilsammen har de, i følge Forbes, mere end 75 mia. dollars på kontoen. (De tre rigeste er god for lidt over halvdelen af dette beløb). Basketball er en sublim sport. Det er helt sikkert. Men NBA-pengene falder i lommerne på de 14 holdejere. Og det er er meget, meget langt fra noget der bare ligner de skandinaviske rammer for lighed og velfærd.
Hovedbanen
Stram og gammel symmetri. I hvert fald over 100 år. Ærgerligt, at Hovedbanegården nu, særligt indenfor, ligner en genbrugsstation.
Kvalitets-illustrationer og fotos
God dansk stock tjeneste
Globalt dækkende. Ingen redaktionelle billeder.
Den frække. Bredere og lidt mere kreativ.
Er vokset stor på rekordfart. Har wordpress plugin, meget billige billeder til webbrug.
Oprindelig britisk tjeneste. Nu global. God i forhold til enkelt-køb.
Rutsker (Hvad er det?)
Rutsker er et sogn og en meget lille bebyggelse nordøst for Hasle på Bornholm. Byen havde i 2005 ca. 69 indbyggere ifølge Bornholms Regionskommune. Lokalt kaldes stedet for Kirkebyen, som også er navnet på vejen, der fører gennem byen.
Mest kendt for Ruts Kirke, der med sine 130 m o.h. er en af Danmarks højest beliggende, og som fødested for skagensmaleren Michael Ancher. Poul Ancher, en af frihedskæmperne mod det svenske styre i 1600-tallet, var præst i Ruts Kirke fra 1654-97.