Det første man bemærker er at sognet har en enklave, der ligger omkranset af to helt andre sogne. Hvorfor det er sådan, kan du læse nederst.
Sognet omfatter både det lille bebyggede område omkring kirken, kaldet Kirkebyen, og større landlige omgivelser med marker, skov, højlyng (hede) og kyststrækning. Den samlede befolkningsstørrelse har svinget gennem historien, men det er nu generelt et tyndt befolket område med spredt bebyggelse, større landbrug og små serviceerhverv.
Rutsker Sogn strækker sig fra Hasle i sydvest langs kysten mod nordvest og har en kystlinje på omkring syv kilometer mod Østersøen. Kysten er især kendetegnet ved hævede klintekyster (høje skrænter), små stenstrande med blæsende udsigt og markante klippeformationer
Hele strækningen Hellig Peder, Teglkås, Vang hører til Rutsker Sogn. Smukke spækkedale og Ringebakkebruddet ligger i sognet.
Inde i landet ligger Rutsker Højlyng, et karakteristik stort lyng- og hedeområde, hvor kulturen og naturen går i samspil i landskabet. Højlyngens åbne landskab med hede, birk og buske viser tydeligt, hvordan natur og menneskelig udnyttelse historisk har formet området. I enkelte områder er store vandreblokke, såkaldte røser, bevaret, og området har en rig flora og fauna. Samtidig fremtræder sognet med en del moderne landbrug og et stort antal vindmøller. Tidligere har der været både mange stubmøller og hollandske møller i landskabet.
Kirken har gennem tiden gennemgået flere udvidelser og ombygninger, men den romanske grundstruktur er stadig til stede. Den er kendt for sine kalkmalerier, gamle inventar og særlige genstande såsom en lampe fra fæstningen Hammershus, som befinder sig i koret. Læs mere om Ruts Kirke her [link]
Rutsker Sogn er et sted hvor natur, historie og kultur mødes i et af Danmarks mest karakteristiske landskaber.
Og så det med enklaven, der ligger for sig selv. Kort sagt skyldes det historiske sogne- og arealgrænser baseret på udmarksrettigheder og gamle markskel. Den vigtigste forklaring ligger i, at området omkring Rutsker Højlyng oprindeligt var en del af øens fælles udmark — et stort hede- og lyngområde, som bønder fra flere sogne havde ret til at bruge til græsning, lyngrivning og brændsel. I gamle tider var sådanne arealer ikke opdelt efter én enkelt landsby eller gård, men blev brugt på tværs af sognegrænser, efter gamle rettigheder og traditioner. Så selvom jorden lå uden for den normale landsbykreds omkring Kirkebyen, var der historisk set tilknytning mellem Ruts Kirke og dette område gennem de gamle retlige brugsrettigheder.
I Rutsker Sogn (2026) er der 551 indbyggere. 357 er medlemmer af folkekirken.
Læs mere kirkestatistik fra Rutsker sogn her: Sognerapport (med tal fra Danmarks Statistik og bearbejdet af Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter).