Europa eller Kaos Kristian Kirk Mailand Radikale
Europa eller Kaos

Kristian Kirk Mailand

Radikale

Stem personligt 26. maj

Kristian Kirk Mailand

ET FRIT, GRØNT OG STÆRKT EUROPA!

Utroværdige og ansvarsløse kræfter i både Danmark og Europa kæmper for at svække Europa. Det forpligtende fællesskab og de fælles værdier, som EU bygger på, må ikke tages for givet.

EU løser i dag ikke de store problemer godt nok. Der er brug for at sætte fælles ind for at håndtere flygtninge og migration, investere massivt i grøn omstilling og bekæmpe skattesnyd. Margrethe Vestagers kamp mod tech-giganterne har vist, at EU kan.

Der skal være minimumsrettigheder for arbejdstagere sikret på EU-niveau, så de gælder for alle, samt klare, fælles regler for piloter, chauffører og andre, hvis arbejde går på tværs af grænser.

Fremfor sort landbrugsstøtte, skal pengene bruges på udvikling af en ny klima- og miljøvenlig fødevareproduktion. Den grønne omstilling skal hjælpes på vej ved at indføre og skærpe bæredygtighedskrav til alle produkter, der afsættes på det indre marked.

Der er brug for fælleseuropæiske initiativer, som sikrer gode uddannelser til Europas børn og unge – til gavn for dem, vores fremtid og fælles velstand.

FORPLIGTENDE SAMARBEJDE

Det har måske aldrig været vigtigere. Vi må bakke op om og arbejde for et stærkt europæisk samarbejde, der løser tidens store udfordringer.

For mig er det vigtigt, at samarbejdet fremover tager udgangspunkt i en europæisk solidaritet, der tydeligt bygger på vores liberaldemokratiske værdier og principper.

Helt ærligt, EU er da ikke perfekt – og ser man oprigtigt interesseret efter, vil man opdage, at EU ikke er en fastlåst størrelse, men tværtimod er det samarbejde, hvor Europa bliver til og udvikler sig. Time for time. Dag for dag.



Hvor på stemmesedlen?

Europaparlamentsvalg 2019.
Klik på billedet for at forstørre

Kristian Kirk Mailand



Et stolt Danmark i EU

14. maj.
Flere undersøgelser om relationer mellem landene i EU har vist, at ingen andre EU-lande prioriterer Danmark som alliancepartner. Eller sagt på en anden måde: Danmark bliver i øjeblikket ikke rigtigt set som en god europæisk ven. Men Danmark har gennem de sidste år også mest markeret sig som en ny-nationalistisk sværmer, der vil løse en hvilken som helst udfordring med symboler: Grænsevagter, grisehegn, smykkelov, øde øer, tøjstils- og håndtryksregulering, og med samme selvgode beslutsomhed, helt ensidigt, annullerer indgåede internationale aftaler, fx om at modtage kvote-flygtninge.

Danmark har om nogen haft fordel af det europæiske samarbejde. Fælleskabet med ligesindede, politisk såvel som økonomisk er helt afgørende for vores fremtid.

Vi skal have modet til at drømme og gribe ud efter det europæiske samarbejde, vi sammen kan skabe. I Danmark har vi alle forudsætninger for at præge fremtidens Europa. Vi skal skyde brystet frem, ikke dukke nakken. Vi har meget at være stolte af, og meget at kunne byde ind med.



Nye vinde i Enhedslisten?

8. marts.
Klik på billedet for at forstørre

Enhedslisten



EU er Danmarks bedste vej til at påvirke

9. februar.
Klik på billedet for at forstørre

EU og Bornholm



Nytårstale

4. januar.
Klik på billedet for at forstørre

Lars Løkke Rasmussen



Fremtiden er europæisk



Grønt EU-budget

CE-klimamærke

Bund under virksomhedsskatten

Skarpe sociale spilleregler i EU

Sikring af den fri bevægelighed

Stærke uddannelsesrettigheder

Et klimarejsekort

Europæisk sikkerhed og stabilitet

Et social-liberalt EU


Kristian Kirk Mailand